Udtalelse Uhrenholt

”Tina har igennem sin ansættelse været en del af vores Dairy procurement team, og i den forbindelse beskæftiget sig med opgaver relateret til procurement bla:

  • Selvstændigt drevet et projekt med det formål at optimere emballager og gennemføre uddannelse af indkøbere og kvalitetsmedarbejdere i emballageproblematikker.
  • Lavet et oplæg til strategisk samarbejde med udvalgte leverandører og
  • Gennemgået eksisterende leverandørkontraktgrundlag og lavet oplæg til ny kontraktstruktur i forhold til leverandørerne

Rent fagligt har Tina været meget engageret, arbejdsom og pligtopfyldende i forhold til de opgaver hun har løst. Hun er meget detaljeorienteret, og har en god forståelse for indkøb og emballage i særdeleshed.

Personligt er Tina meget ærlig, og hun yder gerne en ekstra indsats når det kræves. Tina har under sin ansættelse været en loyal medarbejder, som med sin indsats har været med til at sikre fremdrift i afdelingen. Tina har bidraget positivt til samarbejdet og det daglige liv i afdelingen.”